Mindfulness for behandlere
Intensivt introduktionskursus/retreat til Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi over 5 dage fra d. 3. til d. 7. September 2008.
Jysk Fobiskole i samarbejde med Antonia Sumbundu udbyder:
Mindfulnessmeditation eller opmærksomhedstræning har de sidste 25 år i stadig større omfang vundet indpas i vesten i psykologiske tilbud for
personer med stress-relaterede lidelser eller problemstillinger. Oprindelig i form af det bredspektrede behandlingsprogram Mindfulness Baseret
Stress Reduktion (MBSR) udviklet af Jon Kabat-Zinn og efterfølgende som tilbagefaldsforebyggelse ved tilbagevendende depressioner i Mindfulness
Baseret Kognitiv Terapi (MBCT), udviklet af Segal, Williams og Teasdale.
Mindfulness baseret intervention anvendes i psykologisk behandling på
en lang række områder f.eks. misbrug, spiseforstyrrelser, udbrændthed, kroniske smerter og træthed, angst, ocd, depressive tilstande. Endvidere
tilbydes mindfulness programmer med succes til behandlere og andre hvis professionelle arbejde stiller store krav til opmærksomhed på egenomsorg,
empati og nærvær.
Mindfulnessmeditation er en metode, der omfatter intentionel optræning af hel opmærksomhed eller bevidst nærvær og har
implikationer der går langt ud over hvad vi almindeligvis forbinder med en metode eller en teknik, idet hel opmærksomhed handler om hvorledes vi
relaterer os til alt som sker i vores liv.
Målgruppe:
Personer, som arbejder med direkte rådgivning og behandling ift. klienter ex. psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere o.a.
Målet med det intensive kursus/retreat er at give deltagerne:
- Grundlæggende forståelse for metoderne i MBCT
- Personlig erfaring med mindfulness meditation
- Mulighed for at udforske hvorledes den forståelse, som følger af egen meditationspraksis kan anvendes i arbejdet med klienters emotionelle vanskeligheder.
- Konkrete redskaber til efterfølgende at kunne fortsætte arbejdet med mindfulness i egen praksis og i det daglige arbejde med klienter.
Der er tale om et kursus/retreat, som i høj grad er helheds- og oplevelsesorienteret, da hele intentionen i Mindfulness består i at lære og observere gennem direkte oplevelse, nysgerrighed og ikke-dømmende åbenhed og programmet er tilrettelagt sådan at formel meditation, kropsøvelser og yoga står centralt. Mindfulness kurset er en værdifuld lejlighed til fordybelse og refleksion og for at støtte disse aspekter vil der være perioder med stilhed i kurset.
Tid:
3. september – 7. september 2008.
Sted:
Kaløvig Bådelaug, Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup
Et moderne kursuscenter med direkte udsigt til havet, bådehavnen og Mols Bjerge. Indkvartering i hyggelige træhuse, som hver indeholder 4 dobbeltværelser, 2 toiletter/bad og fælles opholdsstue – holdt i enkelt, praktisk og hyggelig stil. Hvis man sejler hertil er der gratis havneplads i kursusperioden.
Pris:
-
Der overnattes i videst muligt omfang i enkeltværelser.
Max. deltagerantal:
30
Undervisere:
Antonia Sumbundu, Anette B. Schwensen, Leif Schwensen.
Antonia Sumbundu er autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi. Hun underviser i mindfulness baseret kognitiv terapi og uddanner og superviserer behandlere i metoderne – er uddannet af- og har et mangeårigt samarbejde med bl.a. Ferris Urbanovski, Jon Kabat Zinn og Mark Williams.
Anette Bogh Schwensen er exponeringslærer og mindfulnessinstruktør på Kognitivt Psykologcenter Jysk Fobiskole og Leif Schwensen er daglig leder og supervisor samme sted, autoriseret klinisk psykolog, videreuddannet i kognitiv terapi. Begge uddannet af Ferris Urbanovski, Mark Williams, Jon Kabat Zinn og Antonia Sumbundu.
Ved tilmelding fremsendes bekræftelse på modtagrelsen og efterfølgende udsendes girokort, kørevejledning og detaljeret program.

